Blæs med messing
Om forløbet
Der findes ikke mange instrumenter, der er flottere end messingblæsere. De smukke, gyldne farver kombineret med instrumentets lethed og vilde lyd har fascineret i mange år. Det er en gruppe af instrumenter, der kan spille vildt!
I forløbet her vil I som udgangspunkt lære to messingblæsere at kende: trompeten og hornet. I jeres arbejde med disse to instrumenter skal I læse fagtekster og lytte til meget forskellig musik, hvor messingblæserne har en fremtrædende rolle. I vil lære, hvordan instrumenternes rolle i musikken kan skifte, hvordan deres særlige lyd lyder, og I vil arbejde med at lytte til dynamik og klangfarve. I vil løbende i forløbet skulle samle jeres viden op i et mindmap i MindMeister.