Værkforløb: "Tag gaden tilbage"
Om forløbet
Kender du fornemmelsen af ikke at høre til? Det gør Polly. Polly bor i en lille by i Nordjylland, hvor alle kender alle, rygter spredes hurtigt, og man ikke skal have for høje tanker om sig selv. Da Polly starter på gymnasiet i Hjørring, åbner der sig en ny verden med fest, farver og nye veninder. Men hvad gør hun, når det hele ramler, og hvor hører hun egentlig til, når det kommer til stykket?
Disse spørgsmål skal du forsøge at besvare ved at læse og fortolke ungdomsromanen "Tag gaden tilbage”. I forløbet skal du arbejde med sprog og miljø. Du skal blive klogere på Pollys udvikling, diskutere slutshaming og finde ud af, hvordan de personer, vi omgås, har betydning for vores identitet.