Læs og skriv en baggrundsartikel
Om forløbet
"De ligger mellem hinanden med, hvad der ligner blod, på deres tøj. De er helt stille. Kun vinden kan høres. Alle stirrer de op i luften. #MeNext står der". De er ikke døde, men de er bange. Bange for, at det skal blive dem næste gang.".
Sådan kunne indledningen til en baggrundsartikel lyde. Det kunne være en baggrundsartikel om de unge mennesker, der bliver dræbt hvert år ved skoleskyderier i USA, hvor vinklen er at berette om de unge amerikaneres bekymringer. En baggrundsartikel uddyber fx en nyhed og går i dybden med historien bag.
I forløbet skal du læse et eksempel på en baggrundsartikel, og derefter skal du lære om baggrundsartiklens komposition og sprog, så du kan skrive din egen baggrundsartikel.