Værkforløb: "Zenobia"
Om forløbet
Du har sikkert hørt en masse om alle de mennesker, der flygter fra fx Syrien eller andre steder i verden. De flygter fra krigen, deres huse er blevet bombet, og det er farligt at være i det land, de er født i. Det er både børn og voksne, der flygter. Børn, der har haft en barndom som dig med minder og gode oplevelser. Tænk på alle de minder, du har fra din barndom. Tænk på din hverdag i skolen med dine kammerater og med din familie. Og tænk så på, hvis du pludselig var nødt til at flygte fra det hele. Det er Amina nødt til i tegneserien "Zenobia".
I dette forløb skal I læse en graphic novel om en pige, der flygter fra krig. I skal tale om helte og heltinder, døden og om, hvornår man stopper med at tænke. Romanen har nogle stærke billeder, som I skal analysere i forhold til farver og stemning. Til sidst skal I selv tegne en graphic novel over en rigtig flugthistorie.