Værkforløb: "Dig og mig ved daggry"
Om forløbet
Hvordan mon det føles at være så forelsket, at man hellere vil dø end miste den, man elsker? I "Dig og mig ved daggry" skal du møde Louise, der føler sig ensom og ligegyldig, indtil hun en dag møder Liam, og alt begynder at ændre sig. Louise og Liams kærlighed er fantastisk og vild. Men langsomt begynder tingene at skride, og det, der skulle have været en smuk kærlighedshistorie, ender grueligt galt.
I forløbet skal I læse og arbejde med romanen "Dig og mig ved daggry", der er skrevet af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved i 2013. I skal bl.a. arbejde med temaer som kærlighed, identitet og død. I skal læse, analysere og fortolke romanen med fokus på hovedpersonen Louises udvikling og hendes relationer. I skal også arbejde med sproget og stemningen i romanen og perspektivere til jeres eget liv. God fornøjelse!