Gåprøven
Om forløbet
Hvordan krydser man en vej? Hvordan færdes man i et vejkryds? Her i forløbet skal I lære at gå sikkert i trafikken og at følge færdselsreglerne.
Albert og Rose tager jer først med på gåtur i en digital billedby. Bagefter fortsætter I selv træningen i trafikken. Når I til sidst har bestået "Gåprøven", får I et diplom af jeres lærer.
Læringsmål
Forløbet har fokus på, at I lærer følgende:
Færdselslære
- Jeg kender færdselsreglerne for fodgængere og kan følge dem i trafikken.
- Jeg kan aflæse signaler og andre trafikanter i trafikken.
- Jeg kan bevæge mig synligt og sikkert som fodgænger.